Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Helle Berthold Rosenberg, der har siddet på posten i 7,5 år, har valgt at opsige sin stilling, da hun har fået nyt job som direktør for Erhvervshus Midtjylland. Det skriver Turistmonitor.dk.

”Jeg er utrolig stolt af den transformation, Kystlandet har været igennem, mens jeg har været ved roret. Kystlandet er på mange måder mit hjertebarn, som jeg selv har været med til at opbygge og sætte kursen for. Derfor er det også med vemod, at jeg siger farvel til erhvervspartnere, samarbejdspartnere og ikke mindst mine topdygtige medarbejdere,” fortæller Helle Berthold Rosenberg.

Med Helle Berthold Rosenbergs opsigelse mister Kystlandet en stor kapacitet, der har gjort en kæmpeindsat for at bygge den fælles turistdestination, lyder det fra Ole Vind, formand for Destinations Kystlandets bestyrelse og borgmester i Hedensted Kommune.

Læs hele historien på turistmonitor.dk

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind