Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Regeringen vil fremme turismen for at skabe liv i landdistrikterne, skriver Ritzau.

Med nye initiativer, herunder forsøg med kyst- og naturturisme samt udlæg af sommerhusgrunde, ønsker man at sikre aktivitet i mindre byer.

En større turismestrategi, der lanceres næste måned, skal understøtte bæredygtig vækst frem mod 2030.

Erhvervsturisme, herunder møder og kongresser, skal bidrage til beskæftigelse uden for højsæsonen. Regeringen imødekommer også Lollands ønske om et turismeprojekt på et strandareal vest for Rødbyhavn. Derudover vil regeringen støtte grønne initiativer med 200 millioner kroner årligt, rettet mod kommuner, der udbygger vedvarende energi.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind