Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Sidste år oplevede næsten hver anden turist, at ekstremt vejr påvirkede deres ferie i negativ retning. Det var især meget høje temperaturer og store mængder regn, som påvirkede ferieoplevelsen negativt, men også storme, for køligt og ustabilt vejr for årstiden samt skovbrande spillede ind. Det skriver Visitdenmark.dk

Tallene kommer fra VisitDenmarks internationale Image- og Potentialeanalyse, som er gennemført blandt over 9.000 turister i Norge, Sverige, Tyskland, Nederlandene, Greater London, Paris, Rom og Milano i foråret 2024.

”Undersøgelsen slår fast, at ekstreme vejrforhold er noget, som optager turisterne. Cirka halvdelen har oplevet, at det påvirkede ferien negativt, og det får dem til at overveje at ændre deres kommende ferieplaner. Hvor mange af dem som rent faktisk handler på det, og hvad det i givet fald vil betyde for Danmark, kan vi dog ikke sige på baggrund af undersøgelsen,” siger Anne Villemoes, der er kommunikations- og udviklingsdirektør i VisitDenmark.

Læs hele historien på visitdenmark.dk

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind