Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Lige om lidt begynder de nye regler for udeservering i København. Men det er ikke ligegyldigt, hvor og hvor længe, du holder åbent i byens rum, og om dine strandstole gør det umuligt for ældre, handicappede og børnefamilier at komme forbi. Det skriver Migogkbh.dk.

Derfor inviterer Teknik- og Miljøforvaltningen til informationsmøder, som skal gøre byens restauratører klogere på de nye regler, der træder i kraft den 1. januar 2025.

“De nye rammer for udeservering skal hjælpe med at skabe en by, hvor man kan leve og bo, hvor der er mulighed for at nyde godt af alle de tilbud, som en storby rummer, og hvor alle borgere kan benytte byens fortove,” siger teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL).

I HORESTA hilser viceadministrerende direktør, Jeppe Møller-Herskind, invitationen velkommen:

“Vi synes, at informationsmøderne er et meget positivt initiativ fra kommunen. Udeserveringen i hovedstaden betyder meget for restauranterne og hotellerne, og derfor er vi også glade for, at kommunen har været lydhør og taget høringssvarene til efterretning. Vi opfordrer alle med udeservering til at deltage og bidrage til et positivt samarbejde,” udtaler han.

Læs hele historien på migogkbh.dk

HORESTA: En hovedstad må gerne kunne høres

Adm. direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind, går i rette med ønsket om at udvide stoppet for nye natbevillinger i Indre By. Ifølge ham er byens puls en forudsætning for Københavns attraktivitet. Han peger på, at et flertal af københavnerne bakker op om restaurations- og nattelivet.

HORESTA bakker op om ensartede affaldsregler

Miljøminister Magnus Heunicke vil se på en ensretning af affaldsreglerne, og det vækker opbakning i HORESTA. Særligt kæderestauranter oplever udfordringer med forskellige kommunale fortolkninger. Branchen efterlyser klare rammer og ens praksis.

Log ind