Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det er ikke et ukendt fænomen, at bygninger skifter formål ad flere omgang. Det ses eksempelvis ved den række af tidligere sanatorier, der i dag er blevet restaureret og fungerer som moderne hoteller med wellness-afdelinger og andre faciliter. Det skriver Turisme24.dk.

Radiostationen ved Fårevejle på Sjællands nordvestkyst har været lukket i en årrække og de bygninger, som tidligere dannede ramme om de forskellige aktiviteter, har ligget stille hen, men nu er de blevet købt af ejendomsudviklingsselskabet Fischer Ejendomme.

Ejendomsselskabet iværksætter nu en større indsats, som skal munde ud i, at der pustes nyt liv i bygningerne, som skal omdannes til et badehotel.

“Tidshorisonten for projektet er omkring tre år, vil jeg tro. Der er jo en planproces, der skal gennemføres og en række udfordringer, der skal løses først. Men det er ikke udfordringer, vi anser for at være umulige at løse, så var vi ikke gået ind i det,” siger Christian Fischer, der er stifter og adm. direktør i Fischer Ejendomme.

Badehotellet er indtil videre blevet skrevet ind i kommunens planstrategi, som et af flere projekter, der potentielt kan en del af en forsøgsordning for kyst- og naturturisme. Borgerne i kommunen har indtil den 3. november til at komme med høringssvar til projekterne.

Læs hele historien på turisme24.dk – kræver login

Hotel Kongens Ege gør klar til genåbning

Hotel Kongens Ege i Randers ventes at åbne igen efter flere års stilstand. En ny ejer har indgået en driftsaftale med hotelinvestor Youssef El Maanaki, som skal stå for driften.

Danske Hoteller øger omsætning og overskud

Hotelkæden Danske Hoteller oplevede fremgang i både omsætning og resultat i 2025. Samtidig investerede selskabet et trecifret millionbeløb og fastholder ambitionen om at udvide porteføljen.

Log ind