Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det skal være muligt for butikker, restauranter og andre at skrue op for overvågningen ud på offentlig vej, så man fremover må tv-overvåge op til 100 meter frem i stedet for de nuværende 30 meter. Det skriver DR.dk.

Sådan lyder et af tiltagene i en regeringens nye bandepakke, og netop det tiltag er flere butikker eller beværtninger åbne for at gøre brug af.

Hos HORESTA, der er brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, er indtrykket, efter at have ringet rundt til nogle af dens medlemmer med restauranter og natklubber, at det er noget, de ser positivt på, hvis det kan øge sikkerheden i det offentlige rum.

“Sikkerhed og tryghed er et vigtigt emne specielt for de virksomheder, som opererer om natten,” siger Jeppe Møller-Herskind, kommerciel direktør i HORESTA.

I den nye bandepakke er der 44 tiltag. De skal være med til at slå hårdere ned på bandekriminaliteten.

Læs hele historien på dr.dk

København åbner for flere hotelprojekter

Politikerne afviser et generelt stop for nye hoteller i Indre By og på Vesterbro. Beslutningen giver mulighed for øget kapacitet og vækker opbakning fra HORESTA.

København åbner døren for nye hoteller efter politisk beslutning

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune har besluttet at droppe et generelt §14-forbud mod hotelprojekter i Indre By og på Vesterbro. I stedet gives der mulighed for flere af de projekter, der tilfører ny hotelkapacitet til byen. HORESTA glæder sig over beslutningen, som både styrker turismen og beskytter byens boligområder.

Log ind