Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Bettina Bønneland tiltræder som hotelchef på Hotel Faaborg Fjord efter mere end syv år i en tilsvarende stilling på Hotel Knudsens Gård. Bettina Bønneland har desuden erfaring fra blandt andet City Hotel Nattergalen, Hotel Svendborg og Kragsbjerggaard Vandrerhjem & Hotel.

Ansættelsen er endnu et skridt i hotellets udvikling efter ejerskiftet i 2024, hvor en ny ejerkreds overtog hotellet. Siden er Henrik Rafn tiltrådt som administrerende direktør.

Hotel Faaborg Fjord har 126 værelser, to suiter, spa, to restauranter samt selskabs- og konferencefaciliteter med plads til op mod 500 deltagere.

Ifølge hotellet skal Bettina Bønneland især arbejde med struktur og sammenhæng, så både gæster og medarbejdere oplever en velfungerende hverdag.

Læs hele historien på Standby.dk

Go Hotels forfremmer ny hotelchef i Nordhavn

Go Hotels har overtaget driften af Go Hotel Nordø i København og udpeget en ny hotelchef gennem intern rekruttering. Udnævnelsen er en del af hotelkædens strategi om at udvikle egne medarbejdere til lederstillinger.

Efter HORESTAs fokus: Minister vil bremse tyrkiske visumansøgninger

Udenrigsministeriet vil indføre en venteliste for tyrkiske turistvisumansøgere efter en markant stigning i antallet af ansøgninger. Tiltaget kommer efter mistanke om visumshopping, som blandt andet har ført til omfattende afbestillinger hos københavnske hoteller.

CORI Spa åbner med nyt wellnesskoncept i Hornbæk

CORI Hornbæk Hotel har åbnet en spa med pool, sauna, behandlinger og faciliteter til restitution. Tilbuddet henvender sig både til hotelgæster og besøgende, der kan booke behandlinger eller købe dagsadgang.

Log ind