Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Beliggende i to historiske bygninger ved et af landets største knudepunkter, Nørreport, vil Venders Copenhagen byde gæster fra nær og fjern på nye indkvarteringsmuligheder. Det skriver Venders Copenhagen i en pressemeddelelse.
Hotellet vil tilbyde elegant indrettede lejligheder, som er skånsomt renoveret med respekt for de to ejendommes historiske detaljer. Alle lejligheder bliver indrettet med fuldt udstyrede køkkener og komfortable møbler med øje for de små detaljer, der skal være med til at gøre lejlighederne personlige og hjemlige. Lejlighederne vil variere i størrelsen og kan bookes til alt fra 1-8 personer.
I gården bag bygningerne er der blevet opført en ny bygning med hotellejligheder og en stor fælles tagterrasse på toppen, der skal fungere som en hyggelig oase for hotellets gæster. Samlet består lejlighedshotellet af 27 lejligheder fordelt på 2170 kvm. Fra gaden vil man fortsat møde butikkerne ud mod Nørreport og i stueplan er der uforandret fysioterapi. De nye hotellejligheder ligger på de øverste etager i ejendommen og går helt op til de nye forhøjede tagetager.
Nord Collection, som driver fem lejlighedshoteller i København og snart åbner to i Aarhus og yderligere to i København, er blevet valgt som driftspartner for Venders Copenhagen. Nord Collection adskiller sig fra traditionel hoteldrift ved at drive lejlighedshoteller med fokus på digitale og automatiserede løsninger for at tilbyde den selvstændige, moderne rejsende et bekvemt, strømlinet og privat ophold.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
København vil bremse hotelprojekter i Indre By
16-01-2026
-
Tivoli går mod rekordår med stærkt resultat
16-01-2026
-
Nyt liv til 202-årige Josty med café og overnatning
16-01-2026
-
Autocampere skaber strid om lige vilkår i Nordjylland
16-01-2026
-
København lancerer stort gastro-år med Michelin og events
16-01-2026
-
HORESTA advarer mod kommunal støtte til konkurrenter
16-01-2026
-
Ny Horesta-formand skal styrke Bornholms turisme
16-01-2026