Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Kulturcenter Mantzius, der ligger centralt i Birkerød, og Jægerhytten, der ligger ned til Sjælsø, har stået ledige længe, og det har vist sig mere end almindeligt svært for kommunen at finde restauratører, der er interesserede i at forpagte stederne. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Birgit Hoé Knudsen fra Rudersdal Kommune forklarer det med ''tiden”. Der er krig i Europa med stigende udgifter til blandt andet energi og råvarer.

Og at ''tiden” er svær, underbygges af Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA, der er brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet i Danmark.

”Corona-pandemien var vanvittig hård for vores branche. Selvom der var økonomisk kompensation, så blev kasserne stadig drænet. Og bedst som vi troede, at alt nu nok skulle vende, så kom krigen i Ukraine og høj inflation. Det kan godt tage humøret lidt fra folk, der ellers gerne vil starte noget op,” påpeger Jonas Kjær.

HORESTA vil stoppe nulemissionszone på Vesterbro

Planerne om en nulemissionszone på Indre Vesterbro kan gøre det langt vanskeligere at drive hotel og restaurant i området. HORESTA advarer om urimelige konsekvenser for erhvervslivet og peger på op mod 10.000 kilometer ekstra omvejskørsel hver dag.

Log ind