Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Generation Z er en betegnelse, der benyttes om de mennesker, som er født mellem 1996 og indtil starten af 2010’erne, og konklusionen i en undersøgelse fra YouGov er, at det kan betale sig for rejsebranchen at sætte sig ind i deres ønsker og prioriteter, skriver Standby.dk.

Det forventes nemlig, at personer i denne generation vil udgøre 40 procent af forbrugerne i USA i 2030, ligesom de vil udgøre 34 procent af landets samlede arbejdsstyrke, og i tillæg hertil adskiller de sig fra ældre generationer på nogle punkter, der gør dem særligt interessante for branchen.

Personer i denne generation orienterer sig nemlig i høj grad mod oplevelser, som de i øvrigt foretrækker at bruge deres penge på fremfor ejendele og andre besiddelser. Det skriver det amerikanske medie TravelPulse.

Regeringen fordeler 92 mio. kr. til bymidter

Erhvervsministeriet udmønter sammen med indstillingsudvalget anden og sidste runde af midler til bæredygtig byudvikling. 17 byer får del i støtten, der skal styrke handel, fællesskab og lokal udvikling i udfordrede bymidter.

Rekordår for turismen i Nordsjælland

Antallet af overnatninger i Nordsjælland steg i 2025 til 1.134.315. Ifølge VisitNordsjælland er destinationen godt på vej mod målet om 1,5 mio. overnatninger i 2030.

Log ind