Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Køkkenchef og medejer af Alchemist, Rasmus Munk, er blandt bagmændene på JunkFood, der siden Corona-nedlukningen i marts 2020 har leveret mere end 300.000 gratis måltider til gadens folk.

Nu får JunkFood endnu bedre muligheder for at hjælpe de hjemløse.

Virksomheden Clipper Bulk A/S har nemlig besluttet at donere midler til JunkFood, der svarer til 4000 måltider om året i to år.

Med det økonomiske bidrag støtter Clipper Bulk A/S også JunkFoods arbejde med at forebygge unges hjemløshed, og få de udsatte unge i arbejde og skabe et meningsfuldt liv for dem.

”Vi har fundet en måde, hvor måltidet skaber trygge rammer for flere. I køkkenet tager vi hånd om de unge, der har brug for at finde sig til rette med et arbejde, og for de hjemløse giver måltidet ro og mindsker konflikter. Vi er meget taknemmelige for at Clipper Bulk A/S har valgt at være erhvervspartner med JunkFood og støtte vores arbejde, ”siger Jeanette Duus, der er daglig leder af Junkfood.

Dansk gastronomi i verdensklasse: Alchemist kåret som verdens tredje bedste restaurant

Tre danske restauranter har i nat sikret sig flotte placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Alchemist er kåret som verdens tredje bedste restaurant, mens Kadeau indtager en imponerende ottendeplads og Jordnær er nummer 40. Det er en anerkendelse, der styrker Danmarks position som gastronomisk rejsemål, lyder det fra HORESTA.

Rasmus Munk bliver ambassadør for WWF

Stjernekokken fra Alchemist skal som ny ambassadør for WWF Verdensnaturfonden arbejde med naturvenlige fødevarer. Samarbejdet skal bidrage til at udvikle løsninger, der mindsker fødevareproduktionens belastning af natur og klima.

Log ind