Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Pernille Kofod Lydolph, der er forperson i Danske Destinationer, skriver i Børsen, at det bliver et selvmål for Folketinget, hvis politikerne gennemfører sanering af erhvervsstøttesystemet, fordi turismen simpelthen er en for god forretning for Danmark.

Inden pandemien var dansk turisme et erhverv i kraftig vækst. I 2019 skabte turismen i Danmark en omsætning på 139 mia. kr. og finansierede 171.400 fuldtidsarbejdspladser. Det svarer til mere end fem pct. af alle fuldtidsbeskæftigede i Danmark.

Målet med saneringen er at finde og fjerne 2 mia. kr. for at kunne finansiere andre politiske projekter. En plan, der ifølge Pernille Kofod Lydolph for anden gang inden for få år kan sende dansk turisme til tælling.

Derfor mener hun, at politikerne risikerer at stikke sparekniven ind lige der, hvor det gør allermest ondt på samfundet.

Læs hele historien på borsen.dk

Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme

Flere danskere vælger ophold i Danmark eller kortere rejser i Europa i påsken. Samtidig kan Danmark få flere udenlandske gæster, fordi landet opfattes som en stabil destination. Tendensen ses i både søgedata og forventninger fra turismeaktører.

Ny folketingspolitiker vil styrke turismen

Turismen står stærkere politisk end tidligere, vurderer nyvalgt konservativ politiker. Hun vil arbejde for bedre rammevilkår og fastholde fokus på erhvervets betydning.

Log ind