Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Netop som et flertal på rådhuset i København har foreslået at begrænse mulighederne for udeservering på barer, cafeer og restauranter, viser nye tal, at der i dag er færre tilladelser til udeservering end tidligere år. Det skriver Politiken.dk.
Det fremgår i et svar fra Teknik- og Miljøforvaltningen, der har tal, som går tilbage til 2015. Dengang var der givet 939 tilladelser til udeservering. Det tal steg i de følgende år med flere hundrede tilladelser og toppede i 2020 med 1.235 af slagsen.
Aktuelt er tallet 978 og derfor vækker iveren efter flere begrænsninger for udeservering kun endnu større undren hos HORESTA, der er brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet.
“Vi køber ikke præmissen om, at udeservering udgør et problem. Når tallene ovenikøbet viser, at der er væsentlig færre tilladelser, kan vi slet ikke se behovet for en indskrænkning af mulighederne”, siger kommerciel direktør, Jeppe Møller-Herskind.
I svaret fra forvaltningen fremgår det, at statistikken ikke nødvendigvis er retvisende, fordi man har erfaring med, at ikke alle restauratører søger om tilladelse. Men her hopper kæden helt af for Jeppe Møller-Herskind. Han understreger, at HORESTA kun har interesse i at drive en professionel branche, hvor man søger om tilladelse, hvis det er påkrævet.
“Så må kommunen bruge krudtet på dem, der har udeservering uden at have en tilladelse, i stedet for at ramme hele branchen. Ellers bliver det den omvendte verden,” siger Jeppe Møller- Herskind.
Læs hele historien på politiken.dk – kræver login
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme
31-03-2026
-
Djurs Sommerland og Legoland åbner i påsken: Har store forventninger til 2026
31-03-2026
-
UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint
31-03-2026
-
Ny bestyrelse tegner HORESTA i Hovedstaden: Direktør for Charlottehaven er iblandt
31-03-2026
-
Hotel Stella Maris vender underskud til plus og skifter struktur
31-03-2026
-
47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere
31-03-2026
-
Snart åbner Egtvedpigens Verden som ny turistattraktion
31-03-2026
-
Internationalt: Spanien giver Airbnb millionbøde for ulovlig udlejning
31-03-2026