Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Small Danish Hotels’ adm. direktør, Finn Kræfting, fylder 60 år.
Det sker 15 måneder efter, han satte sig i spidsen for Danmarks største hotelkæde. Siden sin tiltræden har han sat gang i en digital udvikling og udviklet en ny forretningsstrategi for at fastholde kæden som en relevant spiller over for gæster og samarbejdspartnere.
”Strategien skal skabe mere værdi for vores gæster og hotellerne i kæden via optimering af det digitale univers og tiltrækning af nye højkvalitets hotelprofiler som for eksempel Jørgensens Hotel og Bandholm Badehotel, der senest er trådt ind i medlemskredsen”, siger Finn Kræfting.
Kæden har i hans tid på direktørposten desuden indgået en partnerskabsaftale med BWH Hotel Group.
Denne alliance skal styrke begge kæders markedsposition og udvide markedet i Danmark. Den er netop gået i luften med blandt andet fælles salgskanaler, markedsføring og loyalitetspoint.
Med Small Danish Hotels’ 3.700 værelser i puljen, øger BWH Hotel Group sin kapacitet og rækkevidde i hele Danmark. Small Danish Hotels vokser fra 67 til 80 hoteller og bliver synlig på alle BWH Hotel Group’s globale hjemmesider, og det giver en helt ny mulighed for at tiltrække flere internationale gæster til de danske kroer og hoteller.
60-årsdagen fejres med en reception for forretningsforbindelser, samarbejdspartnere, venner og familie den 22. juni på Jørgensens Hotel i Horsens.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme
31-03-2026
-
Djurs Sommerland og Legoland åbner i påsken: Har store forventninger til 2026
31-03-2026
-
UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint
31-03-2026
-
Ny bestyrelse tegner HORESTA i Hovedstaden: Direktør for Charlottehaven er iblandt
31-03-2026
-
Hotel Stella Maris vender underskud til plus og skifter struktur
31-03-2026
-
47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere
31-03-2026
-
Snart åbner Egtvedpigens Verden som ny turistattraktion
31-03-2026
-
Internationalt: Spanien giver Airbnb millionbøde for ulovlig udlejning
31-03-2026