Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Danmark har fået nye stjerner i den prestigefyldte Michelin-guide. Udover dem, der var i forvejen, er seks nye gourmetrestauranter kommet på michelin-kortet. Stjernerne er spredt over landet, og det er tegn på, hvor stærk den danske madscene er. Det siger HORESTA til DR.dk.

“Det er en cementering af den position, vi godt var klar over, vi havde i forvejen. Det er en bekræftelse af, at Danmark er en gastronomisk supermagt, hvis jeg må bruge det ord, siger Jeppe Møller-Herskind, kommerciel direktør i HORESTA.

Ifølge Jeppe Møller-Herskind er det et tegn på anerkendelse, at Michelin-guiden har set på restauranter i det danske opland. Det er nemlig tradition at gå efter de større byer som udgangspunkt.

HORESTA har selv har i en skriftlig henvendelse bedt Michelin-guiden om at kigge længere ud i Danmark end blot de større byer.

Michelin-uddelingen vil ifølge HORESTA, der også er turismens brancheorganisation, også resultere i flere udenlandske turister.

“Internationale gæster fra hele verden orienterer sig i denne her guide. Det betyder helt lavpraktisk, at interessen for restauranterne rundt omkring i landet bliver voldsom stor”, siger Jeppe Møller-Herskind.

Læs hele historien på dr.dk

HORESTA: En hovedstad må gerne kunne høres

Adm. direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind, går i rette med ønsket om at udvide stoppet for nye natbevillinger i Indre By. Ifølge ham er byens puls en forudsætning for Københavns attraktivitet. Han peger på, at et flertal af københavnerne bakker op om restaurations- og nattelivet.

HORESTA bakker op om ensartede affaldsregler

Miljøminister Magnus Heunicke vil se på en ensretning af affaldsreglerne, og det vækker opbakning i HORESTA. Særligt kæderestauranter oplever udfordringer med forskellige kommunale fortolkninger. Branchen efterlyser klare rammer og ens praksis.

Log ind