Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Flere end hver tredje udenlandske turist i Danmark er en gastroturist. Det skriver VisitDenmark i en pressemeddelelse.  

I 2017 var der 1,3 millioner udenlandske gastroturister på besøg i Danmark. Sidste år steg det antal med hele 49 pct. til 1,9 millioner, hvilket udgør flere end hver tredje internationale turist.

Stigningen er ikke blot en afspejling af den generelle vækst i antallet af gæster, der krydser den danske grænse, for andelen af gastroturister var markant højere i 2022 end i 2017. I 2017 var andelen af gastroturister 22 procent, mens den andel var steget til 34 procent i 2022, svarende til en stigning på hele 574.000 på fem år.

Det er særligt nordmænd, tyskere og briter, der søger nye madoplevelser i Danmark. 45 procent af nordmændene svarer i en turismeundersøgelse fra VisitDenmark, at de i høj eller afgørende grad har haft madoplevelser som en årsag til at rejse til Danmark. Det samme gælder for 38 procent af tyskerne og briterne. Da VisitDenmark målte på samme parameter i 2017, gjaldt det for 38 procent af nordmændene og 21 procent af tyskerne.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind