Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det kommer næppe som nogen stor overraskelse, at byerne i Schweiz skiller sig ud som nogle af verdens dyreste.
Ifølge det netop offentliggjorte Cost of Living Index, som den globale prissammenligningstjeneste Numbeo står bag, ligger hele seks schweiziske byer på top 10.

Helt i top finder man Hamilton på Bermuda.

Cost of Living Index sammenligner priser på forbrugsvarer, herunder dagligvarer samt omkostninger forbundet med bl.a. restaurantbesøg og transport, skriver Finans.dk.

De danske byer ligger i den øvre halvdel af indekset, men ikke helt i top. Lidt overraskende er det måske, at Odense vurderes som den dyreste på en 29. plads. København er placeret som nummer 32, mens Aarhus og Aalborg er nummer hhv. 42 og 68.

Det er ifølge Numbeo lidt dyrere at spise ude i Odense end det er i hovedstaden.

Dyreste nordiske byer er ifølge indekset Reykjavik (nummer 15), Trondheim (20) og Bergen (24). 

Læs hele historien på Finans.dk (kræver login)

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind