Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Turisterne er for alvor tilbage på Fyn. Således slog flere fynske attraktioner i 2022 deres egne besøgsrekorder. Det drejer sig om Egeskov Slot, Øhavsmuseet og Odense Zoo, skriver Standby.dk.

Odense Zoo kan bryste sig af at have budt velkommen til 448.361 gæster i 2022. Den hidtidige rekord lød på 439.500 gæster og blev sat tilbage i 2001.

Tilbage i december meddelte Egeskov Slot, at 276.000 gæster havde besøgt slottet i 2022. Den tidligere rekord blev sat i 2018, og den lød på 255.000 gæster.

Øhavsmuseet, der blev grundlagt i 2010, fik i 2022 besøg af 53.500 gæster. I 2021 fik museet til sammenligning besøg af 39.200 gæster.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind