Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Supermarkedskæden Meny vil i løbet af få år etablere 15 nye særlige takeaway-køkkener i nogle af sine forretninger landet over, skriver Børsen. Meny bliver franchisetager hos virksomheden Noahs. Det betyder, at supermarkedet betaler firmaet en pris for at benytte konceptet, opskrifter og brand, mens indtjening, omkostninger og investeringer alene ligger hos Meny.

Idéen er, at Meny tilbyder takeaway fra 14 forskellige cuisines og op til 100 forskellige retter. Tilberedningstiden skal ligge på maks. 15 minutter, og kunden kan enten hente maden i nogle bokse uden for Meny eller få det leveret via Wolt eller Just Eat.

Ifølge HORESTA er det en trend, der tager udgangspunkt i et generelt voksende takeaway-marked.

“Der er sat skub i udviklingen under coronakrisen, men takeaway-markedet er virkelig også vokset i kraft af digitaliseringen og fokusset på convenience blandt danskerne. Det betyder, at den her form for restaurationsdrift blot kommer til at fortsætte med at vokse,” vurderer Jeppe Møller-Herskind, der er kommerciel direktør i HORESTA.

Læs hele historien her.

Ny rekord: 150.000 arbejder på hoteller og restauranter

Beskæftigelsen i hotel og restaurantbranchen nåede i juli 152.743 personer, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er ny brancherekort, og så er det knap 7.000 flere end året før. Internationale medarbejdere står for næsten halvdelen af fremgangen.

Hotel- og restaurantbranchen runder 150.000 ansatte

Hotel- og restaurantbranchen har passeret 150.000 ansatte, viser nye beskæftigelsestal for juli. HORESTA glæder sig over branchens stærke jobvækst og fremhæver internationale medarbejderes store betydning for fremgangen.

Log ind