Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Selv om mange restauranter skriger på arbejdskraft, har branchen de seneste år fået rigtig mange afslag fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri), når de har forsøgt at ansætte personale fra lande uden for EU.
Flere restauratører fortæller Politiken, at de oplever, at Siri ikke kender deres branche og er modvillige eller direkte fjendtlige.
En af Danmarks førende restaurantkæder, Madklubben, oplever Siri's sagsbehandling som modvillig og mistænkeliggørende.
Madklubbens ansøgninger starter med omfattende dokumentationskrav. Så kommer måneder med sagsbehandlere, der er svære at få fat i og ofte ikke vil oplyse, hvad de hedder, fortæller HR-chef Anna Askær.
Til sidst ender det ifølge Anna Askær ofte med et afslag med en indirekte, bizar beskyldning om, at den kommercielle restaurantgigant nok bare er ude på at skaffe opholdstilladelse til en udlænding.
Horesta opfordrer i en 10-punktsplan den nye SVM-regering til at fjerne formodningsreglen hurtigst muligt. Særligt kalder Horesta det »uholdbart«, at Siri ofte lægger til grund, at det giver en formodning om svindel, når en restaurant betaler lige over beløbsgrænsen.
Horesta opfordrer til at flytte ansvaret for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft fra Udlændinge-og Integrationsministeriet til Beskæftigelsesministeriet.
”Erhvervet oplever desværre, at det er næsten lige så svært at komme hertil som medarbejder, som det er som flygtning”, lyder det fra Jeppe Møller-Herskind, der er kommerciel direktør i Horesta.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme
31-03-2026
-
Djurs Sommerland og Legoland åbner i påsken: Har store forventninger til 2026
31-03-2026
-
UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint
31-03-2026
-
Ny bestyrelse tegner HORESTA i Hovedstaden: Direktør for Charlottehaven er iblandt
31-03-2026
-
Hotel Stella Maris vender underskud til plus og skifter struktur
31-03-2026
-
47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere
31-03-2026
-
Snart åbner Egtvedpigens Verden som ny turistattraktion
31-03-2026
-
Internationalt: Spanien giver Airbnb millionbøde for ulovlig udlejning
31-03-2026