Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

VisitDenmark har ansat Hege Fredlund Hoff som ny markedschef for Norge. Det skriver Turistmonitor.dk.

Hege Fredlund Hoff har været ansat i VisitDenmark siden 2018, og siden januar 2021 har hun haft det overordnede faglige ansvar for VisitDenmarks markedskontor i Norge. Nu får hun også det personalemæssige ansvar og udnævnes dermed til markedschef med virkning fra 1. januar 2024.

Hege glæder sig til sin nye rolle som markedschef og ser frem til et fortsat godt samarbejde og en udbygget dialog med både destinationsselskaber og kommercielle samarbejdspartnere.

”Der er ingen tvivl om, at det norske marked er udfordret af valutasituationen. Vi har en norsk krone, som godt nok har styrket sig den sidste uge, men som nok fortsat vil give udfordringer. Men jeg mærker en god opbakning fra de danske destinationer og erhvervet, og vi kommer sammen til at lave nogle stærke indsatser i 2024,” lyder det fra Hege Fredlund Hoff.

Læs hele historien på turistmonitor.dk

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind