Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

”Jeg har hørt flere sige, at det er gået helt vildt godt, men sådan forholder det sig altså ikke”. Det er den umiddelbare konklusion fra Bent Thodsen, formand for HORESTA Camping og ejer af Hanstholm Camping, når han kigger tilbage på campingåret, der er ved at gå på hæld.

Han ser 2023 som endnu et år i rækken med stagnation i overnatningstal, og så ser han en branche, der er udfordret af blandt andet billige flyrejser, ændrede rejsemønstre og ikke mindst et oldnordisk campingreglement.

Når Bent Thodsen kigger mod 2024, er det ikke med udpræget positivisme, men ”man er nødt til at være realistisk,” fastslår han.

”Uden at vide noget som helst om, hvordan fremtiden er, bliver 2024 nok bare endnu et lille nøk ned ad listen,” siger han.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind