Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det er ingen hemmelighed, at Vesterhavet er en af Danmarks helt store turistmagneter. Sidste år var destinationen den næststørste i Danmark med 10.317.000 turistovernatninger inden for Destination Vesterhavets geografi. Det skriver Turisme24.dk.

Samtidig har destinationen også held med at tiltrække turister uden for højsæsonen. I de første fire måneder af 2023 blev der således foretaget 272.275 overnatninger i en seng på et hotel eller feriecenter på destinationen, og det er en fremgang på 114 procent set i forhold til rekordåret 2022.

Nu viser den nye rapport Turismens økonomiske betydning i Destination Vesterhavet, at turistomsætningen også følger med på vækstsporet.

Ifølge de foreløbige økonomiske beregninger i rapporten anslås turismeomsætningen i 2022 således at lande på 10,3 milliarder kroner, og det er hele 2,2 milliarder kroner mere end i 2019.

Samtidig viser rapporten, at det er de udenlandske turister, som har det højeste døgnforbrug. De bruger således 100 kroner mere om dagen, end de danske turister.

Læs hele historien på turisme24.dk

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind