Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Planerne for et nyt, stort hotel ved Rindby Strand på Fanø ser nu ud til at blive til virkelighed. En udviklingsplan for området blev på et møde i Fanø Byråd vedtaget, men dog ikke helt uden betænkeligheder. Det skriver Turisme24.dk.
For efter en offentlig høring, hvor Fanø kommune modtog 40 høringssvar, hvoraf 30 var negativt stemt, valgte et flertal i Fanø Kommunes byråd at sende planen tilbage til forvaltningen, så fannikernes bekymringer kunne blive taget med i overvejelserne.
Feriehusproducenten Planet-Gruppen har konkret planer om at opføre et hotel i området med 250 værelser og 50 feriehytter, og den større udviklingsplan for turismen i området, hvor også hotellet indgår, er udviklet af Fanø Kommune, Dansk Kyst- og Naturturisme og Visit Vadehavskysten med delvis finansiering fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Mens planen nu har bred opbakning på tværs af byrådets partier, er der dog stadig uenighed om, præcist hvor stor en kapacitet hotellet må have. Bekymringen er, at for stort et hotel vil føre til overturisme på øen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme
31-03-2026
-
Djurs Sommerland og Legoland åbner i påsken: Har store forventninger til 2026
31-03-2026
-
UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint
31-03-2026
-
Ny bestyrelse tegner HORESTA i Hovedstaden: Direktør for Charlottehaven er iblandt
31-03-2026
-
Hotel Stella Maris vender underskud til plus og skifter struktur
31-03-2026
-
47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere
31-03-2026
-
Snart åbner Egtvedpigens Verden som ny turistattraktion
31-03-2026
-
Internationalt: Spanien giver Airbnb millionbøde for ulovlig udlejning
31-03-2026