Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Det er stadig hårde tider for landets restauranter efter en coronakrise, hvor et stigende antal virksomheder måtte dreje nøglen om under nedlukningerne af samfundet. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af konkurser i branchen er steget markant. Det skriver Turisme24.dk.
I juli måned var der 24 konkurser i hotel- og restaurationsbranchen, hvoraf restauranter stod for 23 af konkurserne. Sammenlignet med perioden 2015-2019, inden coronapandemien gjorde sit indtog i Danmark, er antallet af konkurser steget med 32 procent.
Men juli måned er kun toppen af isbjerget. For i år har der i alt været 206 konkurser i hotel- og restaurationsbranchen, hvoraf 197 af de konkursramte virksomheder er restauranter.
Mette Falkenberg Rasmussen, direktør for politik og bæredygtighed hos HORESTA, fortæller, at det stadig er økonomiske forhold fra coronaårene samt stigende priser, der udfordrer restauranterne.
“Flere virksomheder i branchen kæmper stadig med gæld efter corona-årene og høje råvarepriser, som presser økonomien. Ovenikøbet har virksomhederne svært ved at følge med efterspørgslen fordi de ikke kan skaffe nok personale. Det betyder, at de går glip af potentiel omsætning, som ellers kunne forbedre deres økonomiske situation,” siger hun.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme
31-03-2026
-
Djurs Sommerland og Legoland åbner i påsken: Har store forventninger til 2026
31-03-2026
-
UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint
31-03-2026
-
Ny bestyrelse tegner HORESTA i Hovedstaden: Direktør for Charlottehaven er iblandt
31-03-2026
-
Hotel Stella Maris vender underskud til plus og skifter struktur
31-03-2026
-
47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere
31-03-2026
-
Snart åbner Egtvedpigens Verden som ny turistattraktion
31-03-2026
-
Internationalt: Spanien giver Airbnb millionbøde for ulovlig udlejning
31-03-2026