Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Regenerativ turisme, der kort sagt går ud på, at turister giver mere, end de tager, har potentiale til at løse samfundsproblemer. Derfor er Destination Trekantområdet gået sammen med Destination Fyn og Naturpark Lillebælt om projekt ”Regenerativ turisme på verdenskortet,” som er støttet af Dansk Erhvervsfremmebestyrelse. Det skriver Turisme24.dk.

Projektet har til formål at udvikle regenerative turismeprodukter omkring Naturpark Lillebælt i samarbejde med lokale virksomheder. For eksempel kigger man på, hvordan man bl.a. kan gøre nedsætning af stenrev i Naturpark Lillebælt til en oplevelse, som turister kan være med til og dermed bidrage til at forbedre lokalområdet. Det fortæller Kim Worrmann Jensen, der er projektkoordinator for bæredygtighed og produktudvikling hos Destination Trekantområdet.

Kim Worrmann Jensen fortæller også, at turismebranchen kan favne folk på kanten af arbejdsmarkedet og kan bruges til at gøre noget godt for naturen.

Læs hele historien på turisme24.dk – kræver login

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind