Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Midtjyllands Lufthavn er sikret en fremtid. Regeringen har underskrevet en aftale om at støtte lufthavnen med 4,2 millioner kroner om året de kommende to år.

Det skriver TV Midtvest.

”Det glæder mig enormt meget. Her i perioden hvor den har været lukket, er det gået op for mange, hvor vigtig lufthavnen er, så det er virkelig en god nyhed, at der nu kan komme fly i luften igen,” siger transportminister Thomas Danielsen (V) til TV Midtvest.

Han peger på, at lufthavnen er afgørende for at binde Danmark bedre sammen.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind