Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Danmark er blevet en populær og attraktiv feriedestination, og meget tyder på, at mange danskere fortsat vil holde ferie i hjemlandet, selvom en del naturligvis også vil drage udenlands. En undersøgelse fra VisitDenmark viser blandt andet, at der igen i 2021 var en stigning af antallet af danskere, som holder ferie i Danmark, og at hver tredje af de adspurgte har fået et mere positivt syn på Danmark som feriedestination.

Hos Fårup Sommerland mærker man også den stigende interesse for ferie i Danmark, hvor forlystelsesparken allerede nu kan melde om rekordmange salg af sæsonkort og forhåndsbookinger på Hotel Fårup.  Aktuelt er mere end halvdelen af de sæsonkort, der normalvis bliver solgt på en hel sæson allerede solgt, mens Hotel Fårup ligger i index 275 sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Bookingerne fordeler sig særligt på forårsmånederne samt i august og september.

”Flere danskere har fået øjnene op for at holde ferie i Danmark, og vi glæder os over, at så mange igen i år er klar på at besøge Fårup. 2021 blev den tredjebedste i parkens historie, og vi er yderst optimistiske omkring den kommende sæson,” siger direktør i Fårup Sommerland, Niels Jørgen Jensen og fortsætter:

”Salget af sæsonkort ligger over det niveau, vi er vant til at se på nuværende tidspunkt, og stigningen vidner om stor interesse fra både nye og loyale gæster og er i høj grad medvirkende til, at vi kan opretholde et højt aktivitetsniveau hele året – også uden for højsæsonen. Vi har desuden udvidet antallet af åbningsdage, så der er rig mulighed for at få besøgt parken i år.”

I 2021 havde Fårup Sommerland det tredjehøjeste antal besøgende nogensinde, og forlystelsesparken blev som kulmination på den flotte sæson kåret som Europas bedste park blandt forlystelsesparker med et gæstetal under 1,5 mio. ved Park World Excellence Awards.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind