Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

”Det har været nogle meget hårde år for alle os i turistsektoren.” Sådan lyder den nedtrykte, om end måske ikke helt overraskende melding fra Jon Diderichsen, der er direktør for akvariet Den Blå Planet. Rejserestriktioner og nedlukninger af al kulturliv har i perioder de seneste to år gjort tilværelsen vanskelig for museer, forlystelser, hoteller og alt andet, der lever af turister, skriver Jyllands-Posten.

Den københavnske turistbranches nødråb er da også blevet hørt af politikerne. I marts i år gik Erhvervsministeriet, Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen sammen om tiltaget Comeback Copenhagen 2023. En fælles plan, hvor der er afsæt 68 mio. kroner til at sætte skub i væksten – og samtidig gøre turismeerhvervet »endnu grønnere«. Planen handler særligt om en øget markedsføring af den danske hovedstad, og det falder i god jord hos Den Blå Planet.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at turistindustrien er langt sværere at få i gang, og den tager længere tid at genstarte end mange andre sektorer. Så vi ser det som en anerkendelse af, at det er vigtigt at lave en koordineret indsats for at prøve at genstarte den her sektor. Og man godt ved godt, at bliver et langt sejt træk,” siger Jon Diderichsen.

Læs hele historien her.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind