Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

De næsten 100 millioner kroner skal skabe ny og forbedret turismeinfrastruktur og dermed sikre nye private investeringer i kyst- og naturturismen uden for de store byer.

Det skriver Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i en pressemeddelelse og tilføjer, at man primært forventer kommuner vil søge om penge fra de nye midler.

Blandt områderne, der inden 23. maj næste år kan søge midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er havnemiljøer, aktivitetsområder og vandreoplevelser – de står sammen med bæredygtighed højt på ønskelisten hos turisterne i Danmarks kyst- og naturområder, oplyses det.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse forventer først at behandle de kommende ansøgninger på møde den 9. november næste år.

Læs hele historien her

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind