Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Turisterne er væltet ud af hjemmet og ind på de danske feriesteder i et tempo, der ikke er set magen til tidligere. Antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem, campingpladser og i lystbådehavne nåede i årets første seks måneder op på 15,5 mio., viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det er næsten en fordobling i forhold til 2021, og det er samtidig det højeste antal, der nogensinde er registreret hos Danmarks Statistik. Her strækker statistikken sig helt tilbage til 1992. Sammenligner mand med 2019, som var året inden coronavirussen skyllede ind over verden, ligger 2022-tallet 8 pct. over dette niveau.

”Det er særdeles positivt, at branchen er kommet tilbage så hurtigt oven på to års opslidende coronakrise. Vi har fået mange af de udenlandske turister tilbage, men det er først og fremmest danskernes opsparede lyst til at rejse rundt og opleve deres eget land, som forklarer de flotte tal,” lyder det i en kommentar fra Jannick Nytoft, der er adm. direktør i HORESTA.

Læs hele historien her

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind