Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Årets største feriemåned i Danmark, juli, viste nye tendenser sammenlignet med de to foregående år, hvor der var mere eller mindre lukket for udlandsrejser på grund af coronakrisen, skriver Standby.dk.

I hvert fald viser nye tal fra Danmarks Statistik, at der samlet var 4,2 millioner målbare kommercielle overnatninger i udlejede danske feriehuse og sommerhuse i juli i år. I juli sidste år var tallet 4,4 millioner, altså et fald på fire procent.

Af de 4,2 millioner overnatninger i danske sommer- og feriehuse sidste måned stod danskerne for 1,6 millioner. Og det er et fald på hele 46 procent i forhold til juli sidste år, hvor der var over tre millioner danske overnatninger. Niveauet af danske overnatninger var sidste måned stadig højere end før pandemien, juli 2019, understreger Danmarks Statistik.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind