Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Flere af beboerne i Middelalderbyen i København er trætte af store turistgrupper, som larmer og fylder.
Endnu er antallet af turister dog ikke så højt som før corona, forklarer Mads Aarup fra Magstræde. I 2019 slog turismen rekord med over 9,5 millioner overnatninger i København. Men Mads Aarup synes allerede, at der er nok turister og savner ikke tiden før corona-nedlukningen.

En anden beboer, Bent Lohmann, er ikke i tvivl om, at Københavns Indre By er ramt af overturisme.

Hos turismeorganisationen Wonderful Copenhagen mener man ikke, at der kan sættes en grænse for antallet af turister.

”Overturisme er jo ikke noget, hvor man sådan kan sætte et bestemt antal ud fra en eller anden teknisk målestok. Men det er når borgerne reagerer og siger, nu er det nok, siger Mikkel Aarø-Hansen, der er direktør i Wonderful Copenhagen.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind