Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Pandemien har kostet turisme-og oplevelseserhvervet mere end 40 mia. kroner i tabt omsætning alene i 2020, og udfordringer er fortsat i 2021. Virksomhederne inden for turisme- og oplevelsesbranchen er med andre ord hårdt pressede på økonomien. Det skriver Jyllands-Posten.

Det truer flere af virksomhedernes eksistens, og i Københavns Lufthavn påpeger man, hvordan den manglende genopretning af flytrafikken ikke kun rammer lufthavnen, men netop hele turismeerhvervet.

”Genopretningen af den trafik er ikke kommet i gang. Det rammer ud over lufthavnen også hoteller, konferencer, kultur, restauranter og alle andre dele af turisme- og oplevelsesøkonomien hårdt,” siger Peter Krogsgaard, der er kommerciel direktør i Københavns Lufthavne A/S.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind