Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
En bred kam af organisationer kritiserer Københavns Kommunes Nattelivsudspil på det kraftigste, og ifølge Venstre-borgmester vil det betyde en de facto afvikling af nattelivet, som vi kender det, skriver Berlingske. Hos HORESTA er de chokerede, fortæller Annette Hyldebrandt, der er chef for turisme- og oplevelsesøkonomi.
”Det er dybt bekymrende, for når virksomheder over en årrække har investeret meget i og gjort sig umage med at drive en forretning med visheden om omstændighederne, så er det som at trække eksistensgrundlaget væk under virksomhederne med et fingerknips. Alle virksomheder som har nattilladelser efter klokken 24 får deres værdi kraftigt forringet.”
”I en situation, hvor erhvervet er stampet helt i gulvet på grund af corona, så er det her virkelig ikke en håndsrækning fra kommunens side. Er det virkelig det signal, Københavns Kommune ønsker at sende til erhvervslivet? Virksomhederne vil aldrig blive genrejst, hvis dette effektueres,” siger Annette Hyldebrandt, chef for turisme og oplevelsesøkonomi i HORESTA, og fortæller, at HORESTA kraftigt vil opfordre politikerne til, at det ikke skal være en del af planen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme
31-03-2026
-
Djurs Sommerland og Legoland åbner i påsken: Har store forventninger til 2026
31-03-2026
-
UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint
31-03-2026
-
Ny bestyrelse tegner HORESTA i Hovedstaden: Direktør for Charlottehaven er iblandt
31-03-2026
-
Hotel Stella Maris vender underskud til plus og skifter struktur
31-03-2026
-
47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere
31-03-2026
-
Snart åbner Egtvedpigens Verden som ny turistattraktion
31-03-2026
-
Internationalt: Spanien giver Airbnb millionbøde for ulovlig udlejning
31-03-2026