Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Litervis af alkohol bliver langet over bordet, når klokken slår 24. Det giver flere milliarder i omsætning til restauranter, barer og natklubber hvert år. Men det kan én sætning nu sætte en bremse for. For i et nyt udkast til en nattelivsplan fra Københavns Kommune, der skal imødegå støj, affald og vold i de sene nattelivstimer, lægges der op til, at der »som klart udgangspunkt« ikke gives bevillinger til at servere alkohol i Indre By efter midnat til klokken 05 i alle ugens dage - en såkaldt nattilladelse, skriver Berlingske.

Det har fået en lang række organisationer til at gå sammen om et fælles opråb mod planen.

”Hvis forslaget fastholdes i nattelivsplanen, vil det de facto betyde, at Københavns Kommune har mulighed for helt systematisk at lukke alle de virksomheder, de ikke ønsker i det københavnske natteliv. Og helt uden mulighed for at omgøre en sådan beslutning,” lyder det blandt andet i opråbet.

Blandt medunderskriverne er Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danmarks Restauranter og Cafeer, HORESTA, Bryggeriforeningen, Landbrug & Fødevarer og Vin & Spiritus Organisationen i Danmark. Organisationer, som alle har haft drøftelser med deres medlemmer, som restauranter, spillesteder og ølproducenter, inden de underskrev.

Læs hele historien her.

Læs hele opråbet fra organisationerne her.

København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning

Københavns Kommunes budgetaftale for 2027 afsætter samlet 46 mio. kr. til en ny boligpatrulje og den sagsbehandling, som indsatsen ventes at medføre. Patruljen skal blandt andet føre kontrol med ulovlig korttidsudlejning og ulovlig hoteldrift, men de konkrete beføjelser afhænger fortsat af kommende lovgivning.

København sikrer flere millioner til store events

Københavns Kommune vil fastholde muligheden for at tiltrække store begivenheder til hovedstaden efter 2030. Budgetaftalen for 2027 tilfører flere midler til megaeventpuljen og Copenhagen Sprint, mens kommunen også ser på nye eventarealer og turismeindsatser.

Log ind