Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Når store dele af samfundet er lukket ned, så begynder vi at drømme om sommerferie. Og så bliver der booket på livet løs. Det er i hvert fald det, som campingpladserne i Assens Kommune står midt i og har oplevet siden årsskiftet, skriver Fyens.

Parret, der driver den bynære CampOne i Assens, har særdeles travlt i disse dage og uger. Lejrchef Christian Skytte Blaabjerg holder styr på et milliondyrt byggeri på pladsen, mens hans kone har nok at gøre med at tage imod bookinger til årets sommerrykind.

”Telefonerne er rødglødende. Vores kurver går - hvis ikke lodret op - så 89 grader op. Det er endda i forhold til sidste år. Det er rigtig dejligt,” konstaterer Christian Skytte Blaabjerg, mens han mærker op med en spraydåse til nye pladser.

Læs hele historien her.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind