Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Foråret er i luften, og genåbningen er over os med løfter om bedre tider. Men det mærker man ikke helt i turisme- og oplevelsessektoren. Især i København kan situationen ende med at koste dyrt for flere virksomheder. Normalt er gaderne fyldt med turister, og krydstogtskibene lægger til havn, men alt det har været sat på pause under coronakrisen. Nu er det store spørgsmål så, om turisterne kommer tilbage som før pandemien, skriver Berlingske.

”Jeg er helt sikker på, at provinsen uden for København vil komme tilbage på det samme niveau som før coronakrisen, men i København er det svært at sige. Der er måske lidt forbehold over for fjernturisme - både turister, der kommer hertil langt fra, og danskere, der rejser langt væk. Og vi ved endnu ikke om for eksempel klimaspørgsmål vil få folk til at rejse mindre på langture for at spare klimaet.” siger Jon Sundbo, professor i erhvervsøkonomi og leder af Center for Oplevelses- og Turismeforskning ved Roskilde Universitet.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind