Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

De sidste 10-15 år har udviklingen i det århusianske turisterhverv kun kendt en vej: Opad. Stejlt opad. 2008 registrerede Danmarks Statistik 699.000 såkaldt kommercielle overnatninger i Aarhus Kommune. I 2019 var antallet af kommercielle overnatninger steget til rekordhøje 1.2 millioner kommercielle overnatninger, skriver Århus Stiftstidende.

Det er en succes, som har fået en foreløbig ende på grund af corona. For året efter, i 2020, var der blot 737.706 kommercielle overnatninger i Aarhus. Corona har dermed slået turisterhvervet i Aarhus langt tilbage. Vi skal helt tilbage til 2012 for at finde et lige så lille antal kommercielle overnatninger i Aarhus, hvor langt de fleste overnatninger foregår på hoteller.

Mens fremtiden er svær at spå om, så er det let at slå fast, at der er mange penge på spil. I en pressemeddelelse fra 2018 fortalte VisitAarhus, at turister hvert år bruger 3,9 milliarder kr. på overnatninger og oplevelser i Aarhus. Heraf står erhvervsturismen for 2,1 milliarder kr. af forbruget.

Læs hele historien her.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind