Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Både støttepartiet Radikale Venstre og den borgerlige opposition presser regeringen for at droppe kravet om, at indrejsende fra andre EU-lande skal isolere sig efter ankomst til Danmark. Det sker før onsdagens planlagte politiske forhandlinger om netop rejserestriktioner, skriver Jyllands-Posten.

”Man skal ikke opretholde restriktioner en dag mere end nødvendigt. Vi har en lav smitte. Der er mange, der bliver vaccineret, og derfor giver det mening at tilbagerulle de restriktioner, der gælder for vores grænse til glæde for vores erhvervsrejsende og turisterhvervene, der virkelig trænger,” siger Kristian Heegaard, retsordfører for Radikale.

Udmeldingen kommer efter, at EU’s sundhedsministre mandag aftalte en række nye anbefalinger vedrørende rejserestriktioner, herunder at der ikke skal være krav om 10 dages isolation, uanset om den indrejsende kommer fra et gult, orange eller rødt EU-land.

Læs hele historien her.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind