Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Camping har stærke rødder i dansk turisme og er fortsat en populær ferie- og overnatningsform for danske såvel som udenlandske turister. Campingpladserne er med 10,4 mio. overnatninger (2020) den andenstørste overnatningsform i kyst- og naturturismen. Mere end hver fjerde overnatning i kyst- og naturturismen foregår på campingpladserne, som i disse år er i rivende udvikling.

Bæredygtighed, nærhed til naturen og muligheden for aktivt at bruge den til outdoor-aktiviteter er nogle af tidens mest dominerende tendenser, når det kommer til turisternes valg af ferieform, og det rykker campingpladserne nu på i håbet om at tiltrække nye målgrupper.

”En stor del af campingpladserne rammer i kraft af deres beliggenhed og overnatningsprodukter lige ned i denne højaktuelle efterspørgsel, og vi ser et stort potentiale i at koble og udvikle campingproduktet yderligere med afsæt i stærke trends inden for landskabsdesign, arkitektur og fællesskaber,” forklarer Mette Greisen Damsgaard, der er specialkonsulent hos Dansk Kyst- og Naturturisme.

Fremtidens camping skal ifølge Mette Greisen Damsgaard imødekomme behovene fra fremtidens gæster ved at tilbyde autentiske naturoplevelser, spændende overnatningstilbud og attraktive mødesteder, der matcher gæsternes efterspørgsel. Det er blandt andet baggrunden for et omfattende udviklingsarbejde i regi af Dansk Kyst- og Naturturismes projekt CAMP NOW, som har til formål at styrke og udvikling campingproduktet til en moderne, bæredygtig og naturbåren overnatningsform af høj kvalitet.

”CAMP NOW-projektet kombinerer en målrettet udviklingsindsats på produktsiden med en ny brandingindsats, som rummer de eksisterende målgrupper, men som også taler til nye målgrupper. Målet er at bidrage til en gennemgribende transformation, så camping i endnu højere grad bliver en attraktiv overnatningsform for gæster, der ønsker bæredygtig outdoor-oplevelse,” siger Mette Greisen Damsgaard.

 

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind