Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Rejsende fra ind- og udland viser igen masser af interesse for a&o Hostels i Danmark.  Sådan lyder meldingen fra a&o Hostels Managing Director i Danmark, Kasper Rønnow.

”Vi oplever i øjeblikket en voksende efterspørgsel på alle lokationer i kæden. Det gælder også dem i København, som er en uhyre eftertragtet rejsedestination. Uge for uge stiger antallet af værelsesbookinger og dermed omsætningen i København,” siger Kasper Rønnow.

a&o Hostels er Europas største kæde af økonomihoteller med i alt 40 hostels fordelt på 24 byer i 9 lande, herunder to hostels på henholdsvis Nørrebro og i Sydhavnen.

Ifølge a&o Hostels er det samlede salg i kæden steget 20 procent i forhold til uge 23. Det gør sig også gældende i Danmark, og a&o i Danmark følger det samme øgede aktivitetsniveau, som ses i resten af kæden. Her er omsætningen øget med 185 procent sammenlignet med april. Samtidig kommer der i øjeblikket markant flere forespørgsler om overnatningsmuligheder fra interesserede rejsende.

a&o Hostels hjemmeside fik i forrige uge 32 procent flere besøgende i forhold til ugen før. Telefonomstillingen modtager i øjeblikket 60 procent flere opkald dagligt sammenlignet med for en måned siden, hvilket svarer mere end 1.000 ekstra opringninger om dagen.

I samme periode har medarbejderne modtaget 50 procent flere mails sammenlignet samme tidspunkt sidste år. I første uge af juni modtog kædens chatbot 200 stillede spørgsmål om dagen, hvilket var 25 procent mere end i ugen før.

 

 

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind