Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der er godt fyldt op på Bornholms overnatningssteder over sommeren, men et enkelt forhold står i vejen for at få afsat de sidste ledige værelser. Formand for HORESTA Bornholm, Benny Schou, fortæller, at det er udsolgte færgebilletter og kapaciteten af færger, som er for lille, og som står i vejen for at få afsat de resterende værelser.

”Der er få rejsedage tilbage, hvor turister kan komme frem og tilbage og det hæmmer branchen det sidste stykke”, forklarer han.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind