Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Danmark mister to års anløb af krydstogtskibe, efter at coronakrisen har lammet den ellers så populære ferieform. Dermed går turisme og oplevelsesindustrien glip af et milliardbeløb, fordi hverken København eller andre danske havne i 2020 og 2021 modtager krydstogtgæster af betydning.

”Vi mister to højsæsoner for krydstogter i Danmark, og det koster dyrt. Krydstogtindustrien skaber hvert år en omsætning på knap 1,3 mia. kr. og sikrer 2.400 fuldtidsjob på hoteller, restauranter, attraktioner samt i taxa- og busbranchen. Den omsætning er stort set væk," siger Claus Bødker, direktør for Cruise Copenhagen til Jyllands-Posten.

Danmark havde i fjor udsigt til et rekordår med flere end 540 anløb og i alt 1,2 mio. gæster.

2021 bliver ikke meget bedre.

”Vi forventer blot 37 anløb til danske havne i år, og det svarer til et fald på 93 pct.,” siger Claus Bødker.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind