Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Skallerup Seaside Resort ved Hjørring åbnede for et år siden tre store feriehuse på 247 m2. Resortet tror så meget på idéen, at man nu bygger yderligere fire huse af samme type.

De 18-personers feriehuse skal imødekomme en voksende ferietrend, hvor flere generationer, den udvidede familie eller flere familier gerne vil holde ferie sammen. Skallerup åbnede som det første feriecenter i Danmark allerede i december 2019 for tre store feriehuse med seks soveværelser og tre badeværelser. Det har vist sig at være en rigtig god investering.

Derfor har ledelsen og bestyrelsen også længe overvejet mulighederne for at supplere de tre første huse med flere af samme type. Og nu er byggetilladelserne netop faldet på plads for yderligere fire huse på resortets område.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind