Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I foråret 2020 rev pandemien tæppet væk under Savoy Hotel i København. De eneste bookinger, der stadig stod i ordrebogen, var ikkerefunderbare bestillinger. De skulle holde en smule gang i hotellet, men så begyndte regningerne at hobe sig op på hotelejer Karim Nielsens bord, skriver Børsen.

Bookinggiganterne Booking.com og Expedia.com tilbagebetalte ikkerefunderbare bookinger til kunderne og sendte fakturaen videre til hotellet. Fra april til august voksede den samlede regning til over 300.000 kr., og firmaerne truede med at smide Savoy Hotel af deres platforme.

“Vi får over halvdelen af vores bookinger gennem de hjemmesider, så vi stod i en fuldstændig vanvittig situation. Hvis de udelukker en fra bookingkanalerne, så er det som at lukke hotellet,” siger Karim Nielsen.

Læs hele historien her.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind