Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Billeder fra tv-overvågning kan have afgørende betydning for politiets mulighed for hurtigt og effektivt at identificere og pågribe en gerningsmand. Derfor er det fra politisk hold besluttet, at Politiets Kameraregister skal styrkes. Det betyder rent praktisk, at det fra d. 15. marts 2021 bliver obligatorisk for både virksomheder, offentlige myndigheder, samt private aktører med tilladelse til at foretage tv-overvågning at registrere de kameraer, der overvåger gade, vej, plads eller lignende område, der benyttes til almindelig færdsel.
Tv-overvågning opsat inden d. 15. marts 2021 skal være registreret senest d. 29. marts 2021.
Tv-overvågning opsat efter d. 15. marts 2021 skal være registreret senest 14 dage efter opsætning.
Politiet får ikke adgang til overvågningen
”Jo flere kameraer, vi har registreret i systemet, jo hurtigere og mere effektivt kan vi bruge det i efterforskningen,” siger Henrik Sønderby, som er leder af Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), og uddyber:
”Det er vigtigt at slå fast, at politiet ikke får direkte adgang til tv-overvågningen, fordi man registrerer sit kamera. Der er simpelthen tale om, at vi får et overblik over hvor i landet, der hænger overvågningskameraer, og hvem vi skal kontakte for at få udleveret optagelser, så vi hurtigt kan sikre sporene, hvis der er sket en forbrydelse i området. Registret sparer os kort sagt tiden ved at skulle afsøge området først for at finde ud af, om der hænger kameraer eller ej. Hvert minut kan tælle i en efterforskning, så det kan være vigtige minutter og timer, vi sparer, ved at have de oplysninger samlet i ét register.”
Nemt at registrere
Registreringen af kameraer foregår på www.politi.dk/kamera, hvor man med få klik og ved brug af NemID registrerer, hvor der er opsat kameraer.
Læs mere på www.politi.dk/kamera, om hvem der skal registrere, og hvordan man gør.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
AI-voice overtager telefonen i restauranter og hoteller
14-12-2025
-
Madanmelder: Kæder dominerer men bidrager til mangfoldighed
14-12-2025
-
Turistovernatninger steg i oktober og hotellerne trak læsset
14-12-2025
-
Strandhotellet Blokhus bliver en del af Small Danish Hotels
14-12-2025
-
Hooked kæmper mod billigbølgen: “Vi er stadig en niche”
14-12-2025
-
Michelin-restaurant spreder julestemning til byens udsatte
14-12-2025