Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Turismen i hovedstaden har været ekstremt hårdt ramt. Derfor har Københavns største hotelkæde omlagt sin marketingsstrategi, så den bedre flugter med, hvad man håber er muligt for turismen i 2021, siger Dorte Krak, administrerende direktør i Arp-Hansen til Berlingske.

”Min forhåbning er, at Danmark får lov at åbne. Og jeg er ikke så naiv, at jeg tror, der kommer en masse turister fra udlandet. Men jeg håber, at vi kan få en masse danskere til at tænke, at det kunne være hyggeligt at tage til København,” siger Dorte Krak.

Nu håber hun på at kunne tiltrække flere turister i køreafstand fra hovedstaden. Den nye strategi er nødvendig for turistbranchen. Wonderful Copenhagen har netop fremlagt, hvor hårdt 2020 har været for den københavnske turistbranche. Ud af en tabt omsætning i forhold til 2019 på 31 milliarder kroner for den samlede danske turistbranche, stod hovedstadsområdet for 28 milliarder.

Regeringen fordeler 92 mio. kr. til bymidter

Erhvervsministeriet udmønter sammen med indstillingsudvalget anden og sidste runde af midler til bæredygtig byudvikling. 17 byer får del i støtten, der skal styrke handel, fællesskab og lokal udvikling i udfordrede bymidter.

Rekordår for turismen i Nordsjælland

Antallet af overnatninger i Nordsjælland steg i 2025 til 1.134.315. Ifølge VisitNordsjælland er destinationen godt på vej mod målet om 1,5 mio. overnatninger i 2030.

Log ind