Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

På onsdagens pressemøde fremlagde regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner en mere omfattende teststrategi, som basis for en kommende mindre genåbning af samfundet. I en pressemeddelelse efterlyser administrerende direktør i HORESTA, Katia K. Østergaard, en genåbningsplan, der rækker længere og giver erhvervslivet større sikkerhed – og som allerede nu åbner visse aktiviteter i turisme- og oplevelseserhvervet, skriver Standby.dk.

Hoteller, vandrehjem og møde- og konferencesteder er blandt de steder, der i dag ikke er tvangslukkede og gerne må holde åbent, men hvor forretningen reelt er væk, konstaterer HORESTA.

”Det er giver ikke megen mening, at det er tilladt at holde møder på en produktionsvirksomhed, men på grund af forsamlingsforbuddet, må de samme mennesker ikke mødes på et konferencested. Det bør der åbnes for her og nu. På samme måde skal hotellerne have mulighed for at udnytte deres faciliteter til fulde, så overnattende gæster kan bruge hotellets spa eller kan spise morgenmad i restauranten frem for på værelset. Ligesom at når børnene først kan komme i skole, skal det heller ikke længere anbefales at droppe lejrskolerne,” siger Katia K. Østergaard.

Læs hele historien her.

HORESTA vil stoppe nulemissionszone på Vesterbro

Planerne om en nulemissionszone på Indre Vesterbro kan gøre det langt vanskeligere at drive hotel og restaurant i området. HORESTA advarer om urimelige konsekvenser for erhvervslivet og peger på op mod 10.000 kilometer ekstra omvejskørsel hver dag.

Log ind