Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Det bliver fremover 59-årige Ole Andersen, tidligere direktør for Danhostel, der kommer til at sidde i direktørstolen som ny administrerende direktør for Dyrehavsbakken i Klampenborg. Bakken regnes som Danmarks næststørste turistattraktion med et anslået årligt besøgstal i 2019 på 2,2 millioner. Der er gratis entre til Bakken, hvorfor tallet er estimeret. Danmarks største turistattraktion, Tivoli, havde i 2019 tæt på 4,6 millioner gæster, skriver Standby.dk.
Ole Andersen har senest i fem år været direktør for Danhostel. Og inden Danhostel havde han 14 år som salgs- og marketingdirektør i Wonderful Copenhagen.
”Arbejdet som ny direktør i verdens ældste forlystelsespark i de smukkeste omgivelser, ser jeg et kæmpe potentiale i. Jeg har store ambitioner for udviklingen. Dette er uden tvivl drømmejobbet. Jeg glæder mig til at komme i gang sammen med alle Bakkens interessenter og sammen skabe en fælles rejse, der hele tiden skal gøre Bakken attraktiv for et større publikum,” siger Ole Andersen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Danske Hoteller øger omsætning og overskud
13-03-2026
-
Morten Dahlin håber at fortsætte som turismeminister efter valget
13-03-2026
-
2025 blev et rekordår for Københavns Lufthavn
13-03-2026
-
Nyt kunstmuseum i Thy på international Time-liste
13-03-2026
-
Hotel Kongens Ege gør klar til genåbning
13-03-2026
-
Kontrolkampagne fra Fødevarestyrelsen: Fokus på mærkning af fisk
13-03-2026